Meget tidligt i mit liv lærte jeg, at hvis der skulle være plads til mig i den verden, jeg kendte, de omgivelser, jeg voksede op i, måtte jeg tilpasse mig. Jeg erfarede, at når jeg viste mig med den sårbarhed og sensitivitet, jeg havde, blev jeg ikke mødt, og ubevidst konkluderede jeg, at jeg var forkert som menneske.
Derfor begyndte jeg at bruge min sensitivitet til at hjælpe andre mennesker, så meget jeg kunne komme til det. Ligegyldigt hvor jeg gik hen, kunne jeg se, hvad der var brug for. At kunne hjælpe og gøre livet lettere for andre var så vigtigt for mig, at jeg blev den hjælp, jeg gav. Jeg gav så meget af mig selv, at jeg ikke længere kunne mærke mine egne behov, fordi alt mit fokus gik til at møde andres, og når min hjælp ikke var tilstrækkelig eller noget gik galt et sted, kunne jeg ikke se andre muligheder, end at det måtte være min skyld. Det gav mig en grundlæggende frygt for at fejle og for ikke at leve op til de forventninger, andre mennesker havde til mig, og det fik mig til at arbejde endnu hårdere for at blive elsket og accepteret.
At bruge min sensitivitet udelukkende til gavn for andre var min måde at yde for at kompensere for en følelse af at være forkert og ikke være værdig til at være her. Uden at være klar over det, krympede jeg mig indeni og lærte at lukke ned for mine følelser, længsler og livskraft. Jeg havde mistet kontakten til mig selv, derfor mærkede jeg andres behov, og troede det var mine egne. Jeg vidste ikke, at jeg kunne leve livet anderledes, end den måde, jeg levede det på, indtil jeg nåede et punkt, hvor det ikke længere var muligt for mig at fortsætte.
Afmagt, opgivelse og depression
Jeg blev gravid og fødte et barn, som blot ved at kigge på mig konfronterede mig med alt det, jeg havde fortrængt. Når et barn er født, rækker det ud med øjnene – intenst og med en stor kærlighedskraft. Den oplevelse fik hele grundlaget for mit liv til at styrte sammen, alt det, jeg før havde givet værdi, kunne jeg ikke længere se meningen i, og fordi jeg ikke kunne mærke mig selv, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af alt det, jeg fornemmede. Jeg var sikker på, at der var noget galt med mig, det måtte der da være, når alle andre tilsyneladende ikke havde nogen problemer med at finde deres plads i livet.
På et tidspunkt i en depression vidste jeg, at jeg måtte vælge mellem livet og døden. Hvis jeg ikke skulle ende med at tage mit eget liv, måtte jeg gøre noget, der gav mening, jeg måtte finde retten til at være mig. Der gik mange år, hvor jeg søgte hjælp forskellige steder, og gennem den tid erfarede jeg, at det allerbedste, jeg kunne gøre, var at turde lytte til mine sanser og følelser og begynde at give det indre liv værdi. Jeg måtte gå gennem alle de aspekter af mig selv, som jeg havde dømt forkerte, indtil jeg kunne være med dem og være med mig selv, selvom det også fik mig til at føle mig alene og ensom.
Netop det at stå alene med de sansninger, som jeg før havde skammet mig over, gav mig efterhånden en oplevelse af at være forbundet med alt og alle i kærlighed, og på den måde kan det valg, som virker som det ensomme valg, i virkeligheden være det modsatte, nemlig at få en kærlighedsrelation til sig selv. Der er ingen tvivl om, at der er veje, der er lettere at træde end sjælens vej – men jeg ønskede at stå i min egen Kraft, udfolde og udleve mit fulde sjælspotentiale, derfor lytter jeg vedholdenhed til min sjæls længsel hver dag.
At vælge mig selv
Det har krævet mod, og gør det stadigt. Jeg har skullet gennem mange lag af egoisme, og tvivlen om, hvorvidt det nu var okay at bruge tid på mig selv, og om jeg virkelig kunne være den, jeg er. Frygt for at udtrykke mig og blive synlig, vise verden at jeg er et kærlighedsvæsen. Da jeg oplevede, at blive sat fri fra de begrænsninger, der følger med at leve i frygt for andres forventninger, blev jeg fri til at være til stede både med mig selv og med andre, med mere empati, rummelighed og visdom. Ved at have genskabt kærligheden til mig selv, opstår der automatisk en kærlighed til alt og alle, at det netop er en ubetinget kærlighedskraft, der forbinder os.
Det er den kærlighedskraft, jeg ubevidst så i mit barns øjne, og som jeg blev slået helt ud af, fordi jeg ikke kunne rumme den og havde ingen erfaring med den vibration af energi. Efter mange års arbejde, er jeg nu blevet i stand til at tage den til mig, og den har hjulpet mig med at finde tilbage til min oprindelige sandhed om hvem, jeg er og hvad, jeg er som sjæl. Jeg har fundet den mening, jeg manglede i mit liv.
At lade livskraften strømme igennem mig
Lykken ligger på et lille sted indeni, hvor jeg har kontakt til min kerne. Når jeg har det, mangler jeg intet, og intet kan tages fra mig, selvom der er forvirring i det ydre liv. Jeg er fyldt med en stor taknemmelighed og ydmyghed over for det sted, hvor jeg kan få lov til at mærke livet og nyde det. Jeg elsker livet med alle sine nuancer af sårbarhed, styrke, glæde og frihed, nu lever jeg et liv i overensstemmelse med mit eget hjerte, hvor jeg tør at vise verden, hvem jeg er! Når jeg fejler og er uperfekt, rejser jeg mig i min værdighed. Jeg holder mit indre rum, hvor himmel og jord mødes, herfra skabes mit liv og jeg sætter mine grænser.
I dag lever jeg et ganske anderledes liv, hvor jeg har en kærlighedsrelation til mig selv og en stor kærlighed til den oprindelige sandhed. Når jeg står åben i nuet, kan jeg tjene den oprindelige sandhed og hjælpe andre fri af deres begrænsninger. At blive set, hørt og mødt i nuet med et kærligt og nærværende blik, som virkelig mærkes, kan forløse den mest smertefulde forkerthedsfølelse.
Jeg er en hjælper, og derfor vil jeg gerne tilbyde et kærligt rum, hvor der er mulighed for at møde dig selv, hvor du kan få lov til at begynde at stole på dine sanser og udtrykke de følelser, du måske har troet eller lært, var forkerte. Det er en udfordring at være sensitiv i denne verden, hvor sanser og følelser ikke har høj status, men hvis vi lærer at stå ved dem og dermed leve et mere autentisk liv, kan det være en gave både til os selv, men også til helheden. Jeg vil gerne dele oplevelsen af at livet kan handle om mere end overlevelse, det kan handle om livsglæde!
Hverken jeg eller nogen kan vandre vejen for dig, men jeg kan være din vejleder.
Kærligst, Lone
Psykoterapeut & Spirituel vejleder